tirsdag den 16. juni 2009

Fimus a-delic


Sommerferien har nu stået på i 2 uger, og nu er jeg da også kommet HELT ned i gear. Så langt ned i gear at jeg har siddet og genlæst dette semesters eksamensopgaver i design og interaktionsdesign, son vi har arbejdet med siden slutningen af marts måned. Vores koncept skulle kredse omkring klima, borger og byrum, og vi endte med et skraldekoncept til Lille Torv, Århus.

Projektet "Fimus a-delic" (latin for syret skidt - well, det er faktisk ret svært at finde på catchy navne), består i at en sensor, som i vores prototype blev et kamera, opfanger ændringer i en skraldespand. Dette input bruges så til at aktivere nogle pulserende bånd placeret på skraldespanden og videre ud på torvet, for til sidst at "genbruge" borgernes skrald til at skabe en ny surrealistisk verden på en LED skærm på Magasins facade.


Vi var meget inspirerede af kommunens problemer med at holde indre by ren, samtidig med at vi ønskede at skabe et design som ikke skulle veje tungt på indsholdssiden. Vores studier af borgernes brug af Lille Torv gjorde os kun mere sikre i sagen om, at vores design frem for alt skulle være uforpligtende - og samtidig fremme det gode humør. Selv sagt blev det lidt af en udfordring.

Det var dog super spændende at arbejde med metoder til at udvikle et koncept, og få et hands-on indtryk med den skandinaviske designtradition, som sætter brugeren i centrum under designprocessen. Vi havde stort set frie hænder, hvilket var enormt overvældende fordi dette også øgede presset.

Tjek nogle af de mest interessante blogs vi brugte i forbindelse med dette semesters opgave:

www.digitalexperience.dk - alt fra små nye gadgets til sære designprojekter med får og LED lys. Den er bestemt en sjov side at surfe rundt på, hvis du er interesseret i sidste nyt indenfor interaktionsdesign.

www.interactivearchitecture.org - her bliver du præsenteret for større arkitektoniske projekter, og her er meget inspiration at hente til mediefacader.

http://blog.makezine.com/ - her bliver du kastet rundt i ALLE former for teknologier, og en fed side hvis du leder ekstra kreative idéer. Her kan du finde inspiration til at lave dine egne opfindelser ved at bruge en Arduino (en lille computer kan vi vist tillade os at kalde den). Men dette kræver at du spiller din nørdede side ud, og er klar på noget programmering. Dog findes der allerede en del open source software du kan hente ned og lege med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar